Statshusmandsbruget "Strandløkke" Kegnæs
Strandløkke Kegnæs
Nybygget beboelse og stald
Luftfoto
Nybygget beboelse og stald
Intro
Statshusmandsbruget "Strandløkke" som det så ud i 1962.
I dag er alt forandret...
Landbrugsejendommen blev oprettet som statshusmandsbrug i 1935 med jordrente til staten efter statshusmandsloven fra 1919 (og senere supplerende love).
Ordningen blev administreret af Statens Jordlovsudvalg i Sønderjylland. De gav mulighed for, at Staten kunne oprette husmandsbrug på sin egen jord, hvortil de enkelte husmænd fik såkaldt brugseje og dermed rådighed over jorden - mod at betale en årlig jordrente til staten.
Jorden blev udstykket fra statens domænegård Hjortholm sammen med naboejendommen, der også blev oprettet som statshusmandsbrug. Det var de eneste to ejendomme på Kegnæs, som var etableret efter statshusmandsloven.
Bygningerne blev opført efter en fastsat arkitekttegning for statshusmandsbrug. Princippet var beboelse og avlsbygninger placeret parallelt og forbundet med hinanden ved en lav mellembygning. Naboejendommen er opført på samme måde.
Senere blev der bygget til laden og opført maskinhus, hønsehuse og ensilagesilo mv.
Ejendommens jordareal var oprindelig på ca. 8,7 ha og senere ved en jordfordeling suppleret med ca. 1 ha til i alt ca. 9,7 ha.
Ejendommen blev drevet traditionelt efter datidens måder med alsidigt dyrehold og planteavl i omdrift. En beretning fra 1943 opregner, at der var 2 heste, 7 køer, 5 ungkvæg og 22 svin. i en periode i 1950erne var der et større kyllingeopdræt på ejendommen. I samme periode blev hestene solgt og erstattet af traktordrift. Den første traktor var en brugt Fahr, som senere blev udskiftet med Bukh traktorer (model 302 og 403).
De lavtliggende mark- og engarealer ud mod kysten til "e Lilhav" (Hørup Hav) var ofte oversvømmet ved højvande på grund af stormvejr, hvor vandstanden blev stuvet op efter stormvejr over Østersøen.
I 1966 blev ejendommens status som jordrentebrug nedlagt og overgik til selveje.
I de efterfølgende årrækker var dyreholdet sat ud, så der kun var planteavl og jorden bortforpagtet.
Ejendommen var drevet og ejet af Jørgen Jørgensen Nørr og efter hans død i 1979 af hustruen Johanne Nørr - frem til hendes død i 2000. De fik 4 børn, Niels Jørgen, Carl Aage, Knud Ejler og Axel Henry.
Jørgen Jørgensen Nørr var uddannet ved større landbrug flere steder, blandt andet på Holckenhavn ved Nyborg og Kathrinebjerg ved Middelfart. Han havde mange tillidshverv ved siden af landbruget. Han var brandkaptajn og formand for det frivillige brandværn på Kegnæs. Formand for Ungdoms- og Idrætsforeningen og Husmandsforeningen i en lang årrække. Formand for skolenævnet og Dansk Samfund, næstformand for Ringriderforeningen og tillidsmand for landbrugsfagligt ungdomsarbejde mv. Han var var også i menighedsrådet og i mange år den lokale pantefoged. Han havde også været aktiv i Det radikale Venstre. Jørgen drev ved siden af i mange år en mindre maskinstation fra ejendommen.
I 2002 blev ejendommen afhændet til Jacqueline og Uwe Hanssen. Ejendommen ejes i dag af Lotte Mark Hansen.
Jordarealet til ejendommen blev efterhånden solgt fra, så der kun er en bygningsparcel tilbage. De oprindelige avlsbygninger, maskinhus og udhuse mv. er fjernet. Beboelsen er bevaret, men i et totalt ændret udseende. Der er efter 2002 udvidet med tilbygning af ekstra beboelse og garage og udhus.
I Lokalhistorisk Arkiv Kegnæs findes der dokumenter om ejendommen , skøde- og lånedokumenter mv.
Adressen er Kegnæs Færge 6, Kegnæs.
Oktober 2020 og 2026.